Mohammed har fået medalje for sin svendeprøve

Mohammed har fået medalje for sin svendeprøve

15.05.2019

Hurra! Vores nyuddannede mekaniker Mohammed har fået medalje for sin svendeprøve.
Tirsdag den 14. maj fik Mohammed Feili overrakt Håndværkerforeningen Københavns sølvmedalje ved en ceremoni på Københavns Rådhus, hvor Håndværkerforeningen, TEC og Next Uddannelse Københavns hædrede årets dygtigste nyuddannede håndværkere. H.M. Dronningen var til stede og ønskede Mohammed tillykke.

Vi er meget stolte over, at Mohammed har været lærling hos os og har klaret sig så godt, at han har fået overrakt medalje for hans indsats. Hos AutoCenter København mener vi, det er vigtigt, at virksomhederne uddanner nye lærlinge, fortæller Kenneth Jensen, værkstedschef hos Autocenter København.

Mohammed er efter endt uddannelse, blevet fastansat her hos Autocenter København.

Hos Autocenter København er vi stolte over at uddanne lærlinge og søger løbende efter lærlinge til vores værksteder. Er det noget for dig, så ring til Kenneth Jensen på tlf. 2132 5797.