Kør mere grønt

Kør mere grønt

09.09.2019

Danskerne har større og større fokus på miljøet og mange bilejere går rundt med ønsket om at køre mere grønt. Udover at passe på miljøet kan du ved at ændre i dine kørevaner også spare en del penge på benzinregningen – og hvem er ikke interesseret i det? 

 

  1. Kør i et så højt gear som muligt

Ved at vælge fx 5. gear frem for 3. gear ved by- eller landevejskørsel kan du spare 30-35 % på brændstoffet.  

 

  1. Accelerér kvikt – men med måde

Brug omdrejningstællerens grønne felt, når du skal accelerere. Derudover kan du sagtens springe et gear over og fx skifte fra 2. til 4. gear. Den ideelle acceleration er, at du kommer op i ønsket fart forholdsvis hurtigt. 

 

  1. Undgå tomgang

Ved længere stop er det vigtigt at slukke motoren. Én times tomgang slider mere på motoren og miljøet end 1000 km kørsel. Udover at få slukket for motoren skal du være opmærksom på, at der findes lokale love omkring tomgang, der bestemmer, at du kun må have bilen i tomgang som oftest 1-3 minutter. 

 

  1. Vær forudseende

Følg med trafikken og tilpas hastigheden. Når du nærmer dig et lyskryds eller anden forhindring kan du ved at afpasse farten køre videre uden at skulle bruge bremsen. Dette resulterer i, at du bruger mindre brændstof for at komme op i fart igen. 

 

  1. Tjek dæktrykket

Husk at få kontrolleret dit dæktryk med jævne mellemrum. Hvis dine dæk mangler 20 % luft stiger brændstofforbruget med hele 5-10 %. 

 

  1. Skru ned for brug af aircondition

Aircondition er en fantastisk opfindelse men også dyrt i drift. Ved at slå aircondition fra og bruge ventilationssystemet kan du spare en masse brændstof. 

 

Gratis tilstandstjek 

Få din bils tilstand i top og bliv klar til at køre mere grønt med et gratis tilstandstjek.  

Book tid allerede i dag på www.autocenterkobenhavn.dk/book-tid eller tlf. 7022 2226