Er din bil vinterklar

Er din bil vinterklar

30.10.2019

Koldere tider står for døren og med den rette samt gode forberedelse kan du få din bil til at komme trygt og sikkert gennem vinteren.
 
Indvending oprydning og rengøring
I vintermånederne, når det er koldt uden for, lufter vi generelt mindre ud i bilen men bruger derimod gerne bilens varmeanlæg for fulde drøn. Derfor skal du sørge for at skabe et godt indeklima ved at rydde op og få luftet bilen godt igennem ved at åbne alle døre. Bank måtterne fri for støv og puds, støvsug både sæder og gulv samt puds vinduer og diverse spejle. Tør de indvendige flader af med en hårdt opvredet klud og afslut med at smøre bildørenes lister og låse.
 
Tjek bilens væsker
Som altid gælder det, at for din bil kan gøre ordentligt er det god rigtig god idé, jævnligt at tjekke bilens væsker. Her er det særligt køler-, bremse- og sprinklervæske samt motorolie. Når de koldere tider står på er det herudover vigtigt, at køler- og sprinklervæsken er frostsikret. For at få det optimale overblik og væskestanden skal disse tjekkes ved kold motor. Ved at alle væsker er fyldt på til de korrekte niveauer, giver du din bil de bedste forudsætninger for at kunne klare sig i det mere barske miljø, der snart vil indtræde.
 
Skift til vinterdæk
Ligesom det er vigtigt at få skiftet til sommerdæk, når temperaturen kommer over 7 grader, er det igen vigtigt at få skiftet tilbage til vinterdæk, når temperaturen når under de 7 grader. At køre med de rette dæk giver dig de bedste og mest optimale forhold under kørsel på vejene. Særligt i mere våde og glatte tider, har det meget at sige for din sikkerhed og vejgreb, at du kører med de rette dæk til sæsonen. Ifølge loven skal mønsterdybden på dækkene være min 1,6 mm. FDM anbefaler dog, at man skifter dæk, når der er 3 mm tilbage. Sørg desuden for at tjekke dæktrykket. Det rette dæktryk øger tilmed din sikkerhed og giver bedre brændstofsøkonomi.
 
Giv din bil en rustbeskyttelse
Generelt er det danske klima hårdt ved din bil, og dette er de fleste biler slet ikke produceret til at kunne klare. Dog er det særligt ved vintertid vigtigt at få undervognsbehandlet bilen, så den er mere hårdfør ved fugt og salt.
 
Kontrollér batteriet
Da der i vinterhalvåret bliver brugt mere strøm til sædevarme, vinduesviskere, elruder, lys osv. er det en god idé at få kontrolleret batteriets ladetilstand.
 
Lad os om klargøringen
Hvis du ikke har tid eller mod på selv at få bilen ordnet og gjort klar til vinteren, hjælper vi gerne. Hos AutoCenter København tilbyder vi gratis tilstandstjek samt et stort udvalg af ydelser inden for bilpleje, rustbeskyttelse og klargøring af din bil. Book en tid i dag på www.autocenterkobenhavn.dk/book-tid eller ring til os på tlf. 7022 2226 og hør mere om mulighederne.