Er din bil vinterklar?

Er din bil vinterklar?

26.10.2020
Kalenderen lyver ikke – vinteren nærmer sig hurtigt. Du gør dig klar til det kolde vejr med varmt tøj som vinterjakker og støvler, men er din bil klar til sne, is og frysende temperaturer? 
 

En bil og dens systemer kræver ekstra meget opmærksomhed i de kolde vintermåneder. Mange komponenter og systemer bliver udsat for ekstreme forhold og derfor kan de pludseligt gå i stykker. For at forebygge dette, så er det anbefalet, at du forbereder din bil på den kolde sæson.
 
Sneen og vinterens kulde kan påvirke mange forskellige dele af din bil negativt.

Hos AutoCenter København har vi samlet et par tips, til hvordan du kan gøre din bil vinterklar. 
 

Test bremserne
 
Sørg for, at dit køretøjs bremser fungerer. Når du kører i sne, is eller frysende regn, er det altafgørende, at dine bremser er klar til udfordringen ved vinterkørsel. Vi anbefaler, at du får tjekket bremserne minimum en gang årligt, hvis du vil være sikker på, at bilen er i forsvarlig stand. Det gælder om at skifte bremsevæsken, tjekke både bremseklodsernes og bremseskivernes tykkelse og at se efter rust. Men husk, at et tjek af hele bremsesystemet burde udføres af en fagmand.
 
 

Få dit batteri kontrolleret 
 
Kolde temperaturer kan have en dramatisk effekt på dit køretøjs batteri. Hos AutoCenter København hjælper vi dig med at teste dit batteri for at sikre, at det er klar til en lang, kold vinter. 
 

Starthjælp er den hyppigste årsag til vejhjælp i vintermånederne. Et batteri kan miste op til 50 procent af sin ydeevne i hård frost, og derudover sætter omskifteligt vejr batteriet på prøve. Du skal sørge for, at der er vand på batteriet, at det bliver ladet, som det skal, og at kabler og poler er i orden.

Undersøg vinduesviskerne
 
Undersøg dine vinduesviskere; se efter tegn på slid eller skader. Skift dem straks, hvis de ikke rydder din forrude effektivt. Du kan overveje at skifte til et vinterviskerblad – de har typisk et slidstærkt dæksel, der hjælper med at forhindre sne i at fryse fuger. 
 

Husk baglyset 
 
Det er lovpligtigt at have sine baglygter tændt når sigtbarheden er dårlig, men i dag er mange biler fra fabrikkens side ikke udstyret med automatisk baglygtetænding. Derfor skal du selv huske at tænde lygterne, når det er nødvendigt. Vinterens korte dage sætter krav til, at du kan se andre trafikanter, og at de kan se dig. Derfor skal lygterne på din bil være tiptop. Tjek, at lygterne for og bag virker – kort-, langt-, blink- og bremselys.
 
 

Skift sprinklervæske og tjek kølervæsken
 
Det er vigtigt, at du skifter din normale sprinklervæske med en der er frostsikret, hvis du skal have nogle forhåbninger om at kunne bruge dine sprinklerdyser. Ligeledes skal du tjekke om din kølervæske er egnet til frost, da du ellers risikerer, at det fryser til is og forårsager en frostsprængt motor. 
 

Hos AutoCenter København er din sikkerhed det vigtigste for os. Kom forbi en af vores værksteder og få tjekket om din bil er klar til vinteren.